Det går fint - så langt.
Vi bor som nævnt 5 på værelserne og dette år bor jeg sammen med Min Sern fra Malaysia fra min årgang samt 3 første-års elever: Bendik fra Norge, Ahmad fra Palæstina og Prince fra Sierra Leone.
Der er en del nye lærere i år. Faktisk er de fleste bare gengangere der har været på orlov i kortere eller længere perioder for ikke at blive vanvittige af boble-stemningen her til egns.
Jeg har fået en ny House Mentor der afløser Raidun fra sidste år... Han hedder Mariano, er fra Argentina og blev selv student fra UWC i Italien i '91... Han er super fin og ungdommelig med glimt i øjet.
Så har jeg fået en ny advisor. Spanieren Juan der var det sidste år er rejst videre og nu er det Angie fra UK/US... Hun er frisk og spirituel, underviser i engelsk og bor sammen med sin sprirituelle mand Edmund i et smukt indrettet hus, hvori de håber at holde musikalske aftener i løbet af året. De er nu begge også meget jordbundne og Angie emmer af pædagogisk overskud og kompetance.
Jeg hygger mig aldeles godt med en hård kerne af venner, jeg har udviklet. At dette ophold er toårigt forekommer mig mere og mere genialt. Først og fremmest kan man lære af dem som er før en selv og så lære fra sig i 2. år. Derudover får man endnu en chance i 2. år for at lave om på de ting man dummede sig ved i først omgang + at man får endnu større mulighed for fordybelse i de ting man langt om længe fandt frem til passede én.
Men allerbedst synes det nu at være at vennerne bliver rigtige venner og hæver sig over det kollegiale stadie eller antropologiske studieobjekter...
Jeg har det således rigtig godt sammen med Ruben (paraguay) og Min Sern (Malaysia) og selvom kulturvægen stadig er mærkbar mellem Yilikal og jeg selv, så griner vi vildt og voldsomt sammen.
Der er godt styr på studierne. Rigtig godt. Der er blevet lavet en masse ting i sommeren og nu er ryggen næsten fri... Jeg mangler stadig at færdiggøre den store skriftelige opgave, men det går ikke galt.
Folk går højt op i universitetsansøgninger for tiden. Vi havde besøg af en ekspert fra UK i går... Puha, for et arbejde der skal til bare for at komme i betragtning der.
De fleste 2. års elever skal søge nu her i løbet af foråret og hypen er næsten total. Til tider bringes det lidt ud af fokus, vil jeg mene... Hvad skal Skandinavere nu til USA efter f.eks.? Folk har det med at hoppe med på bølgen af evindelig karakter-sammenligner og selvsings-opsvungne fremtidsplaner. Vores "university councellor" her på stedet rådgiver kun om britiske og amerikanske universiteter, så her er der et bias i forhold til at verden uden for anglo-amerika betragtes som totalt intetsigende...
Gu' er den ej, vil jeg mene. Selv tror jeg efterhånden på psykologi på KU og argumenterne herfor bliver tungere og tungere:
- Det er gratis
- Folk snakker dansk
- Undervisningen er på dansk
- Vennerne er tæt på
- De venner man får er tæt på og man skal ikke rejse "hjem" igen til den anden side af planeten efter 4-8 år på et amerikansk college
- Uddannelsen er af fuldt tilstrækkelig kvalitet.
Det som taler imod sådanne ting er jo det fede ved et never-ending personligt krydstogt ud i verden, så tingene kan blive set og gjort. Men så igen, hvad er det sjove i krydstogt, hvis det aldrig stopper? og det internationale aspekt bør vel kun være der for ekstra skægs skyld - ikke målet i sig selv. (synes jeg)
Det med kvaliteten og derigennem (måske) mere spektakulære jobmuligheder kunne godt komme i spil, hvis det blev et aboslut elite-uni i staterne. På det der hedder "Colby College" eksempelvis gives der oven i købet hvert år et Fuldt scholarship til en UWC-elev fra enten Danmark eller Zimbabwe. (Prøv lige at tænke over dén - jeg forsøger stadig at hitte ud af baggrunden for dette højst besynderlige kriterium)
Men så igen, igen... (over)kvalifikationer fra et sådan sted, kan nok kun benyttes i USA og så er jeg jo ikke tjent med at forlade DK i 8 år, hvis det ikk bidrager til andet end noget Yankie-accent og nogle sjove billeder der bliver sent hjem i ny og næ...
Very well, det ikke-akademiske buldrer løs og søvnen får stadigt trængere kår.
Dette år organiserer jeg et helt nyt initivativ kaldet "advanced nordic communication".
Alle ikke-skandinavere her modtager normalt en grundkursus i norsk for at begå sig i supermarkedet mm... Men alle fra DK, Norge og Sverige må klare sig selv og dette endte sidste år med at vi talte engelsk alle sammen fordi svensk bare er noget vrøvl...
Det skal der gøres noget ved i år hvor det rent faktisk bliver et fag for alle skandinaviske 1. års elever hvor os fra 2. årgang skal være lærere. Vi er ca 10 undervisere og timerne bliver hovedsageligt diskussionsbaseret med udgangspunkt i artikler mm...
Det udspringer som sagt af at jeg ikk kunne ét ord mere norsk eller svensk efter mit første år...
Herudover står jeg for en gang Rugby hver fredag, så vi kan komme til at svede lidt i modsætning til det hygge-bold, der normalt spilles i Dale.
Så skal jeg også være i noget moderne multi-kulturdans af en art på ugentlig basis.
Sidste år havde jeg og Kopano fra Lesotho stor succes med at klæde os (eller mig) ud som negere og hopppe rundt med spyd og krigshyl til en zulu-krigsdans. Jeg havde selv stået for koreografien med dertilhørende trommerytmer. Faktisk opfandt jeg idéen først og fik derefter Kopano overtalt, til trods for at han umiddelbart syntes dette hvid-mands-projekt virkede temmeligt søgt. Det kunne jeg godt se på ham og rigtige zulu'er ville nok også have fundet optrindet umanerligt komisk med en 2 meter høj bleg-ranglet gut og hans kun halvt så høje kul-sorte buddie, der forsøger at være interkulturelle... Men en lærer her syntes det var så originalt at vi kom med i et helt program af optrædender rundt om i lokalområdet, med 17. Maj-fest foran hele Dale kommune som højdepunktet.
Kopano og jeg - Her back-stage til African Show sidste år
For øjeblikket er jeg også ved at ansøge om midler fra Foreningen Norden til et foredrag i april af den britiske polarforsker Sir Robert Swan. Dette skal holdes i forbindelse med en konference om lederskabs-kvaliteter hos ungdommen i forhold til truslen fra global opvarmning.
Det er bl.a. i denne sammenhæng gået op for mig, hvilken ufattelig stor samlet pulje af godgørende midler, der er til stede i fonde i DK og skandinavien, hvis bare man forstår at udnytte det. Det står i skærende kontrast til al den kage, der bliver bagt her på stedet til salg med 1½ krones profit pr. styk, for at rejse midler til alverdens velmenende projekter.
Folk har ufatteligt stor goodwill og entusiasme her, men stort set ingen viden om professionel fund raising. Det forsøger jeg og en gruppe lærere blandt andet at gøre noget ved, ved at afholde en workshop i den kommende projektuge i oktober med titlen "The How To Fund Raise Properly Workshop". Hold da bøtte vi ku nå langt, hvis alle her havde lige så meget ekspertise som gåpåmod...
Det siges nu at Intro-week er det sjoveste på hele året. Og ja, regnvejret er ved at tage fat igen.
Men det er jo klaret én gang allerede...
Jeg glæder mig
Lauge
2nd years tiljubler den netop ankomne bus med de nye 1st years - Danebrog holdes højt af undertegnede -Det var et pragtfuld solskin den aften. Præcis som da vi kom for et år siden.
Oslo Day - Alle 2nd years mødtes her efter ferien for at se hovedstaden i fællesskab - Her er vi på Karl Johan
Den årlige Tema Fest - Her Ahmad, Ahmad, Ahmad, Ahmad og Ahmad fra Room 203 Norway House
Ingen kommentarer:
Send en kommentar