KIVA - afhængighedsskabende velgørenhed

Lauge:
Micro-credits er et intet mindre en genialt våben mod fattigdom.
Det er mere eller mindre opfundet af en professor i økonomi fra Bangladesh.
Hans navn er Muhammed Yunus og han vandt til stor overraskelse Nobelprisen for fred (IKKE økonomi) i 2006.

I dag bestyrer han Grameen Bank der efter sigende har trukket milioner af mennesker ud af fattigdom.
Det var det Nobel-komitèen gav som årsag for tildelingen:
"Nul mad & og muligheder for de fattige = Nul fred i verden"

Det geniale ved dette koncept er at det benytter sig af LÅN og ikke donationer.
Lån med ingen eller stort set ingen renter, vel at mærke.
Grameen Bank er non-profit, hvis hele formål er at skabe lidt mere velstand.

Hr. Yunus forstod at den primære årsag til at entreprenører i den 3. verden ingen steder kommer, er de ingen start-kapital har. Ikke en rød reje at lægge ud med. Det kan være svært at fatte her i Vesten, men dette forhold forhindrer simpelthen etablering af noget som helst business med investeringer. Mest fordi konventionelle banker ikke ser nogen fordel i at låne til de ludfattige.
Derfor er de fattige nødt til at sidde fast i en ond cirkel med latterligt underbetalte jobs uden den mindste mulighed for at avancere - fordi de ikke kan investere.

Derfor etablerede Muhammed Yunus sin bank og princippet viser sig at fungere overmåde godt.
Det fungerer så godt primært af to årsager
- Det er et lån og låneren skal betale tilbage = Nul donor fatique - modtageren bliver ikke langtidsafhængig
- Yderen får hele molevitten igen og kan derved udlåne IGEN = uudtømmelige resurser - og tilbagebetalingsprocenten ligger faktisk omkring 97%


Og nu kommer det sjove:
Man kan selv fungere som bank og redde sin lille del af verden.
Her på skolen er der frygtelig meget hype omkring det at redde verdenen. Progressive unge folk fra hele verden samlet for at skabe fred må da udrette fantasiske ting næsten ud af intet, kunne man mene. Realiteten er dog ofte at energi-niveaut og ambitionerne står i betydelig kontrast til de faktiske færdigheder. "Hvordan redder vi så de der i Afrika og stopper krigene osv?"

Den næsten totale forløsning i forhold til hvordan lille mig så skaffer mere fred, fordragelighed og personlig feel good kom med konceptet KIVA. Det løser ikke noget i forhold til hvordan man kollektivt løfter opgaven her, men nu har jeg i hvert fald personlig god samvittighed.

KIVA er en non-profit org. med base i San Fransisco. Den bekæmper ligeså fattigdom med micro-credits men det er person-til-person og tilgangen er eksploderet efter visning i bl.a. Oprah Winfrey show. Det er et ganske genialt koncept hvor hjemmesiden www.kiva.org har 2 slags brugere: Udlånere og modtagere. Der er oprettet mange profiler på entreprenører fra hele verden via mellemmændsorganisationer, der beder om en startkapital til at få biksen op og stå. Det kan man så som udlåner muliggører med sit kreditkort.
Man kan selv bestemme hvem og hvor mange man låner til og hvor meget man vil give til hver. Således har jeg allerede adskillige hundrede kroner cirkulerende ude i den store (3.) verden. Dette inkluderer en skrædder i Vietnam, en slikhandel i Peru, en Hard-ware butik i Sierra Leone og et vare-distribueringsfirma i Uganda.
Fidusen er at hver entreprenør har mange sponsorer, hvilket forhindrer stort tab for den enkelte, hvis det mod forventning går i fisk.
Tilbagebetalingstiden er 6-12 måneder og så kan man få sine penge igen eller låne nok engang. Men hjælper faktisk uden at bruge en øre.






Det er smadder vanedannende. Langt mere end Facebook. Man kan følge udviklingen med løbende business reports fra sine foretagender derude.

Prøv selv engang og mærk det altruistiske sus :)

www.kiva.org