Der er ikke voldsom stress lige før November Break.
Hele næste uge er fri. Mange Nordics tager hjem, nogle bliver her og jeg selv tager til Berlin med et par stykker.
Der sker normalt mange ting. Man har ikke altid tid til at få sat sig ned og EGENTLIG få snakket med de spændende mennesker man kan finde her.
Jeg oplevede dog to ægte UWC moments her forleden. Den slags man gerne læser om i brochuren sker hele tiden, men som oftest trænges i baggrunden af lektier, søvnmangler og en snigende tendens til at tage folks tilstedeværelse for givet.
- I onsdags blev der afholdt et religiøst møde. Vi har et Silent House her på campus, som er et meget stilfuldt og spartansk indrettet træhus lidt uden for Student Village.
Jelena, vores biologilærer der egentlig er ateist, havde inviteteret folk med og uden spirituelle orienteringer til at komme og bruge halvanden times tid til snak om det åndelige i almindelighed.
Selv sagde jeg intet som helst, men lyttede blot. Vi sad i en rundkreds med buddhister, kristne og muslimer. Der blev snakket om bønd, værdsættelse, tvivl i troen, gudsbeviser mm. Med 1 time til deling, kunne man ikke gøre det voldsomt dybt, men følelse i sig selv var langt tilstrækkeligt. Tror også at arrangementet i sig selv rejste nogle interessante spørgsmål til videre diskussion.
Mest givende var det faktisk da Ahmad fra Jordan sagde: "Ok guys, nu dropper jeg at være politisk korrekt og siger min ærlige mening..."
- Ligeså kom vi under overfladen i filosofi forleden. Vi læser John Stuart Mill, da vi har tema om politisk filosofi og debatten går frem og tilbage om ytringsfrihed, voldsmonopol og forudindtagelse om menneskelig natur og hvorvidt den er i stand til at håndtere et demokrati.
Well, vi gik ind i et lille case study da Hanna fra Hviderusland fortalte meget levende om tilstanden i hendes hjemland. Hviderusland er som bekendt Europas sidste diktatur-stat hvor man bliver smidt i fængsel i op til 3 år for at uddele flyers med regeringskritik. Hanna selv, der er noget at det blideste man overhovedet kan møde, var selv en del af en modstandsgruppe, der modtager undervisning i en forbudt skole. De undervises på hviderussisk, da præsidenten forsøger at marginalisere sproget og de deltager i demonstrationer til fordel for en oppositionsleder, der sidder i eksil i Litauen. Herudover forsøger de at skabe bevidsthed i befolkningen omkring alternativer, men det er enormt svært med hemmeligt politi alle vegne og specielt når begrebet "demkrati" er meget fremmed for store dele af befolkningen. Der er simpelthen ingen tradition for demokratiske institutioner, da de stort set aldrig har eksisteret og så bliver det for alvor svært at føre modstandskamp, når selve sindet underkuet så grumt.
Hannas mor var også modstandskvinde og så vidt jeg forstår en rimelig prominent politiker. Lige indtil de fik besøg midt om natten af folk i uniformer, der lod forstå at Hanna ville blive slået ihjel hvis moderen fortsatte regeringsfjendtlige og "samfundsskadelige" aktiviteter.
Det slog mig at her kan UWC for alvor gøre en forskel. Hanna kan både skabe opmærksomhed om forholdende, få en fredelig gymnasie-uddannelse og herfra gå videre til et top-universitet i udlandet og få en uddannelse, der kan gøre hende slagkraftig, når hun vender hjem igen...
Og her lidt fotos fra Fjaler Day. En dag hvor unge fra hele "Fylket" mødes og er kulturelle sammen. Dagens tema var FN Millenium Development Goals.
DROP (Do remember other people), der er en velgørenhedsorganisation fra skolen, sælger eksotiske artikler til Fjaler Day
Kristjan fra Estland og Shasanka fra Nepal gør rekleme for DROP
Vor Rektor, John Lawrenson, fra UK
Vores 1st year fra Western Sahara
Ingen kommentarer:
Send en kommentar