Håndbold og MUN

Hej alle! Malthe her, efter en pause. Ikke kun fra bloggen, men også tilbagevendt efter en månedlang juleferie, der var rigtig rar.

Skolen er startet op igen, og på tredje uge er alle nu inde i den daglige rytme. Vi har haft almindelig skolegang indtil torsdag. Fredag bestod af workshops udi samarbejde, mødeplanlægning, konflikløsning, m.m. Den kommende uge er skoleårets anden Project Based Learning Week, der denne gang består af to dages førstehjælp, og herefter Model United Nations, en FN-simulation. Alle er blevet tildelt et land fjernt fra egen kultur, og vi skal herefter i diverse komitéer løse et bredt udvalg af problemer. Selv skal jeg diskutere klimapolitik som pakistansk udsending. Det er påbudt at bære jakkesæt, så sådan et skal jeg på den ene eller den anden måde fremskaffe - så kan jeg også prale af at have haft et sådant på.

Vi er vel inde i andet semester, og alt er fint. Vi er så småt begyndt at høre fra nogle af dem, der ansøger om næste årgangs pladser. Det er spøjst, på godt jydsk. Jeg kan så tydeligt huske at læse Lauges blog for ret præcist et år siden, og nu sidder jeg og er godt inde i det første år. Vi førsteårs er begyndt at blive kørt i stilling til at skulle overtage. Det nye elevråd er netop blevet valgt, og snart begynder vi at skulle overtage alle de ekstra-akademiske aktiviteter. Det er skønt efterhånden at være så vant til hverdagen her. Usikkerheden ved stedet er så godt som væk nu, og rytmer mht. faglige og sociale sammenhænge er faldet på plads. Vi går endog foråret i møde! Selv så jeg solen for anden gang på tre uger i dag. Et skridt i den rigtige retning!

Inspireret af det lignende billede på Lauges blog fra sidste år. En gadelampe på fuld blus ved 15-tiden i eftermiddags. Måden billedet vender på er selvfølgelig tiltænkt.

Sne i bjergene på vej mod skolebygningerne. Det ligger sjældent længe før det bliver skyllet væk af regnen.

Et velorganiseret drengeværelse med fokus på min lille desk. Billedet er taget under en periode med tøjtørring. Aladino står for vægdekorationen i form af diverse sydamerikanske og/eller kommunistiske forbilleder.

Det nyligt overståede EM i herrehåndbold har bidraget med lidt nationalfølelse den sidste uge. Vi har mødtes nogle danskere og set turneringen først på computer, og senere hen på storskærm som spændingen er steget. At vi skulle ende i en finale mod Kroatien lagde en ekstra dimension til; jeg ville ikke kunne bære at høre på min kroatiske værelseskammerats hån! Så han trådte ene mand op i matematiklokalet hvor vi sad en 7-8 danskere (inkl. kolonier) og heppede. Især Anna var entusiastisk. Det så godt nok til en start lidt skidt ud, men resultatet har jo været godt, så jeg har med stor fornøjelse trynet ham lige siden. Lige nu sidder han forbitret bag mig og prøver at genskabe patriotismen med en vidunderlig omgang kroatisk pop-musik. Jeg syntes også, at jeg fornemmede et hævet tonefald da han før ringede hjem.

Kun danskere (herunder grønlandske Jens) er trofast mødt op til nationalsangen. Anna synes allerede at se anspændt ud. Hun skulle bidrage med aggressive tilråb under hele kampen.

Frustrationen er tydelig med fire minutter tilbage af kampen.

...og tydelige glædesudbrud da kampen lader til at være afgjort. Færøske Svein i forgrunden. Det gjorde ondt, da han imod alle principper måtte indrømme at holde med Danmark. Han har ellers trofast holdt med alle andre end Danmark hele vejen igennem turneringen, men måtte slutteligt overgive sig.

Den gode taber Igor, min kroatiske roomate, bifalder den danske indsats.

Det hele endte i et brag af en festmiddag i kantinen, der efter bred enighed sætter stadig nye grænser for uspiselighed.

Slut herfra i denne omgang, efter bred opsummering af den sidste periode - læg mærke til de omfattende fotoserier, produceret af mit dejlige nye kamera! Værdsæt især billederne af Anna; det kostede mig lidt korporlig afstraffelse gentagne gange at forevige hendes følelsesudbrud.

Alt godt herfra.

- Malthe